- blid og nænsom bindevævsbehandling med ansigtet i fokus

ALT - Naturlig Lifting

Til dig, der ønsker at give dig selv et frirum til velvære

Udtrykket ”at lægge sit ansigt i de rette folder” beskriver ganske godt, hvad vi måske dagligt ubevidst bruger energi på, når vi møder ”verden”. Vi finder ”en grimasse der kan passe” og vil som regel gerne gøre et godt indtryk.

Hverdagens opgaver og forpligtelser kan nogle gange også medvirke til at vi bider tænderne sammen, rynker panden og spænder i ansigtet, oftest når vi føler os under pres, og f.eks. skal være færdige med en opgave til en bestemt tid eller skal nå at få købt ind og hente børn efter arbejde.

Dette kan sætte sig som spændinger i vores ansigt, kæber, hals/nakke og skuldre. Følelsesmæssige tilstande som bekymringer, frustrationer, vrede, sorg, frygt og glæde kan også afspejle sig i ansigtet på forskellig vis. Og så kan vi ikke komme uden om, hvor meget vi end ville, at aldersforandringer i hud og væv også kan sætte sit præg i ansigtet.

Blid bindevævsmassageteknik af ansigtets hud, muskler og meridianer kan bringe fornyet liv og glød til dit ansigt med andre gode sidegevinster til følge bl.a. beroligelse af dit nervesystem og løsning af dine kæbespændinger.

Gennem et forløb på 6 gange, med ca. 1 -3 ugers interval, vil jeg løsne spændinger i ansigtet, på halsen, nakken og skuldre med bindvævsmassage af hud og muskler i de nævnte områder.

Lymfedrænage af ansigt og på halsen og stræk af ansigtets og halsens mange muskler vil også indgå.  De af kroppens meridianer som passerer hals, ansigt og hovedbund vil nænsomt blive løsnet og balanceret.

Mere end en ansigtsløftning

Udover at løsne stivnet væv i ansigtet, glatte fine linjer og rynker ud og dermed åbne op for en blødgjort og frigjort ansigtsmimik, vil du også kunne opleve, at der vil kunne løsnes op for andre gener, såsom:

ALT-Naturlig-Lifting
ALT-Naturlig Lifting

Særligt for dig som bruger din stemme i professionelt regi

Bruger du din stemme i dit professionelle liv som f.eks. sanger, foredragsholder eller underviser vil ALT-Naturlig Lifting også kunne have en frigørende indvirkning på stemmen, så den bliver klarere, blødere og samtidig mere ubesværet kan nå dybere og højere toner. Dette opnås primært ved at løsne muskler og bindevæv på halsen og omkring struben.